Dansikring modtager PraktikPladsPrisen 2012

16. januar 2012

Fredag den 13. januar 2012 fik Dansikring overrakt PraktikPladsPrisen efter indstilling af Århus Erhvervsskole for at gøre en særlig indsats i at uddanne vores elever og for at sikre, at vores praktikpladser er i topklasse.

PraktikPladsPrisen gives til de virksomheder, som i særlig grad medvirker til at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne, og som samtidig understøtter, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse inden for industriområdet.

Dansikring med helt fremme

Dansikring har været med til at søsætte elevuddannelsen, og i alle årene har vi bidraget til, at elevuddannelsen har været en succes. Vi har hele tiden deltaget aktivt i at skabe rammerne for sikkerhedsvagtuddannelsen, og siden uddannelsens start har vi haft sikkerhedsvagtelever under uddannelse.

"Vi har som en af de bærende kræfter i sikkerhedsindustrien et stort ansvar for, at branchen kan tiltrække og fastholde dygtige og ambitiøse medarbejdere, og det kræver, at vi hele tiden sikrer, at fagets status højnes, og at vagterne får en faglig identitet ", udtaler driftsdirektør Kenneth Larsen.

Læs mere om prisoverrækkelsen her.

Tilgængelige dokumenter