Dansikring skifter navn til Securitas

24. maj 2012

Dansikring blev stiftet i 1980 og har siden 1989 været en del af verdens førende sikkerhedskoncern, svenske Securitas AB. Efter 32 år i Danmark - under navnet Dansikring - har vi nu langt om længe fået mulighed for at ændre vores navn i Danmark fra Dansikring til Securitas. Det er derfor med stor glæde, at vi torsdag den 24. maj 2012 kan foretage det endelige navneskifte til Securitas.

Når vi skifter navn, bliver vi endelig et fuldgyldigt medlem af Securitas familien. Det betyder, at vi kan signalere endnu stærkere, at vi er en del af en stor international virksomhed med mere end 300.000 medarbejdere i 50 lande og med rødder helt tilbage til 1934, hvor vagtselskabet Helsingborg Nattevagt blev grundlagt. Du kan læse mere om Securitas AB her.

Navneskift i vores logo

Rent praktisk vil navneskiftet ikke have indflydelse på vores ydelser og services. Den eneste ændring vil være navneskiftet i vores verdenskendte logo, som vil blive skiftet på vores uniformer, biler, skilte og lignende umiddelbart efter navneskiftet.

Eventuelle henvendelser i forbindelse med navneskiftet bedes rettet til adm. dir. Brian Riis Nielsen.

Tilgængelige dokumenter