Fra fængslet til læreplads

22. september 2014

Ernes kom ud af fængslet i november uden lejlighed, job eller uddannelse og flyttede i første omgang hjem til sine forældre. I januar kom en af Securitas’ mentorer fra projekt Go-For-It i kontakt med Ernes og fik en snak med ham om fremtiden.

Ernes havde ikke lyst til at komme tilbage til hverken fængslet eller det dårlige selskab, så han var fast besluttet på at komme videre med en fornuftig tilværelse. Han havde et grundforløb som maler og ville gerne fortsætte. Securitas’ mentor hjalp ham med at finde en fire-ugers praktikplads, og efter lidt tid lykkedes det hos Maler Møller.

Samarbejdet mellem Ernes og Maler Møller fungerede rigtig godt. Ernes passede sit arbejde tilfredsstillende, faldt hurtigt til i firmaet og arbejdede godt sammen med kollegerne.

Under hele praktikforløbet holdt Ernes og Securitas’ mentor en tæt kontakt, hvor Securitas’ mentor samtidigt arbejdede videre på at få Ernes i lære hos Maler Møller. Efter flere samtale med den nødvendige skole lykkedes det sammen med Maler Møller at få Ernes i lære.

Som sidegevinst ved lærepladsen har Ernes forbedret sine boligchancer, og han har nu fået sin egen lejelejlighed. Han er stadig i tæt kontakt med hans mentor fra Go-For-It, der fortsat vil følge ham.

 

Du kan læse mere om, hvad Securitas’ Go-For-It projekt går ud på, og hvordan vi hjælper unge udsatte i gang på arbejdsmarkedet her. 

Tilgængelige dokumenter