Stor interesse for "Projekt omtanke"

27. september 2013

Efter et voldsomt terrorangreb i Kenya for nylig er der kommet stor fokus på sikkerheden i shoppingcentre, og som følge heraf også PETs kursus ”Projekt omtanke”, som Securitas i samarbejde med PET har udbudt til vores vagtpersonale.

”Projekt omtanke” er oprindeligt et fire timers kursus bestående af filmklip og gruppedialog. I Securitas har vi udbygget kurset til et heldagskursus for Securitas’ vagtpersonale i shoppingcentre og på museer.

Kursets formål er at forklare vagternes rolle i tilfælde af terror, og hvordan de være med til at forhindre eventuelle terrorangreb – herunder også hvordan afvigende adfærd kan spottes af vagterne, og hvordan vagtpersonalet henvender sig og kommunikerer i sådanne situationer.

Kursets udbytte

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PET, og kurserne har skærpet vægterne opmærksomhed i forhold til at spotte afvigende adfærd i forhold til normalbilledet”, udtaler Laila Madsen, uddannelseschef i Securitas og medansvarlig for samarbejdet med PET.

”Projekt omtanke” i medierne

Onsdag den 25. september 2013 var Laila Madsen og Michael Kaae, Driftsleder hos Securitas og kursist på ”Projekt omtanke”, i Aftenshowet til en snak om samarbejdet med PET og erfaringerne med kurset ”Projekt omtanke”. Du kan gense indslaget her: http://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-325#!/. Under skærmen kan du bladre i klippene – tryk på pilen i højre side to gange og derefter på klippet ”Personale i butikscentre undervises i at spotte teorister”.

TV2 Lorry bragte også et indslag omkring kurset, hvor både Laila Madsen og Anja Dalgaard-Nielsen, Chef for Afdeling for forebyggende sikkerhed ved PET, udtaler sig. Du kan se indslaget her: http://www.lorry.dk/arkiv/2013/9/25?video_id=83408

Tilgængelige dokumenter