Tågesikring og videoovervågning i intelligent samarbejde

4. marts 2015

En af Securitas’ samarbejdspartnere, tåge-producenten Protect, er kommet med en række interessante og banebrydende nyheder inden for brugen af tågesikring, der giver kunderne flere og forbedrede muligheder.

I de fleste tilfælde aktiveres en tågekanon, når alarmsystemet fra en bevægelsessensor får besked om et indbrud, men ved at koble tågekanonen til internettet og udnytte udviklingen inden for videosikring har Protect skabt helt nyt måder at udnytte tågekanonen på.

Fordele med tågesikring koblet til internettet

En af de oplagte fordele med en tågekanon koblet til internettet er service og driftsovervågningen af kundens alarmsystem. Kontrolcentralen kan driftsovervåge tågekanonen 24 timer i døgnet, og kræves der et servicebesøg, får installatøren inden besøget besked om eventuelle fejl, sabotage eller lignende. Installatøren ved derved præcist, hvad der skal laves, og hvad han skal have med ud til kunden. Det reducerer omkostningerne og giver gladere kunder.

I stedet for at lade bevægelsessensoren aktivere tågekanonen, kan intelligente kameraer give operatøren på kontrolcentralen besked om, at noget er galt. Dermed er det operatøren, der råber tyven an, advarer ham og i sidste ende kan affyre tågekanonen. En økonomisk og praktisk fordel ved denne løsning er minimering af utilsigtede affyringer af tågen, som ellers normalt kræver efterfølgende besøg af vagten.

Nye forretningsmuligheder til gavn for vores kunder

Securitas Adm. Direktør, Tom Laursen, har fulgt med på sidelinjen i Protects udvikling af nyskabende produkter og ser mange nye muligheder i dem.

”Efter IP-kameraernes indtog ser jeg de nye muligheder med Protects tågesikring med IP som meget realistiske, og kombinationen skaber bestemt forretningsmuligheder, som Securitas og vores kunder vil nyde godt af,” slutter Tom Laursen.

Du kan læse mere om den banebrydende nyhed på Protects hjemmeside.

Du kan også læse deres pressemeddelelse her.

Tilgængelige dokumenter