Vagter skaber ro i Odense

7. oktober 2014

I tæt samarbejde med Odense Kommune og Cityforeningen sørger Securitas’ vagter for at holde ro og orden i Nørregade i Odense, hvor der ligger et hellested for misbrugere og hjemløse. Odense har i forbindelse med hellestedet haft problemer med stoffer og slagsmål, men med Securitas vagternes tilstedeværelse er nu ved at være ro og orden i gaden.

En af årsagerne til den gode ro i gaden er det gode forhold mellem vagterne og de socialt udsatte. I en artikel til Fyns Stiftstidende fortæller to af vagterne, Stig og Ole:

”Vi kender de fleste af dem ved navn, og vi bliver taget godt imod. Vi respekterer hinanden, men når folk er fulde eller har taget for mange stoffer, kan bølgerne godt gå højt, og nogle af dem kan også godt råbe højt eller komme i slagsmål. Hvis nogen råber, rammer det hele gruppen, og derfor råder vi dem, der er ophidsede, til at trække lidt væk eller gå hen til et andet hellested.”

Hvis der opstår slagsmål i området, ringer vagterne efter politiet, som også er en god samarbejdspartner i forbindelse med den aktuelle udfordring. Ligeledes gør vagterne også politiet opmærksomme, hvis de observerer noget mistænkeligt.

Du kan læse hele artiklen om sagen i Nørregade fra Fyns Stiftfstidende her.

Tilgængelige dokumenter